Plankegulve

Plankegulve / Bræddegulve

Rustikke plankegulve eller bræddegulve er i høj grad med til at give en bolig charme. Især i ældre lejligheder og huse bringer de massive trægulve liv og sjæl til rummene. De gamle oprindelige trægulve er af en rigtig god kvalitet. Det betyder, at man så vidt muligt skal undgå at skifte dem ud med nye gulve. Er et gammelt planke- eller bræddegulv blevet malet, ferniseret eller har dybe hakker og ridser, er den bedste løsning i langt de fleste tilfælde en gulvafslibning eller gulvafhøvling. Efter en afslibning eller afhøvling bliver trægulvet så flot som nyt og boligens arkitektur og sjæl er bevaret.

I de fleste tilfælde vil en gulvafslibning være nok, men er gulvbrædderne meget skæve og ujævne er det nødvendigt med en gulvafhøvling for at rette brædderne op. Uanset om du har et massivt trægulv af lyse træsorter for eksempel fyr, ask eller eg eller et trægulv af en mørk eksotisk træsort, kan du med den rette efterbehandling glæde dig over et smukt gulv mange år frem.

Et massivt planke- eller bræddegulv kan på ingen måde sammenlignes med et lamelgulv. Hvor det massive gulv er sat sammen af planker, der er skrået hele ud af et træ, består lamelgulvets stykker af flere sammensatte lag af træ, hvor kun slidlaget er af ask, eg, fyr mv.

Plankegulvet er med god grund blevet en klassiker indenfor boligindretning. Det har et rustikt, autentisk og levende udtryk, som vækker glæde i hverdagen og holder i mange generationer. Trænger trægulvet efter års brug til en opfriskning, vil en gulvafslibning på ny gøre det så flot som nyt. Derfor kan det kun anbefales at investere i et flot, klassisk plankegulv.

Ring og få et tilbud på gulvarbejde på tlf. 50 38 43 38